|
|
|
|
Baggrund
|
Pressesiloen var
en del af Dansk Sojakagefabrik; et levn fra en tid med høj cigarføring
og buldrende industrialisering.
Dansk Sojakagefabrik, ”Sojakagen”, blev anlagt i 1910 og var
ejet af Østasiatisk Kompagni - om nogen symbolet på datidens
industrieventyr. |
 |
|
Islands Brygge
var et spændende og pulserende område, hvor skibe fra eksotiske steder
lossede råvarer. |
I Dansk
Sojakagefabriks storhedstid beskæftigede den ca. 1200 personer. |
Sojabønnerne, som blev presset i Pressesiloen, blev fragtet helt fra
Manchuriet (Kina). Formålet var at udvinde olie fra bønnerne. Senere
udvidede Sojakagen til andre forretningsområder.
Tilværelsen udviklede sig dog knap så glorværdig.
Efter en turbulent tilværelse med udslip af klordampe, stor folkelig
modstand og en kæmpe eksplosion i 1980 lukkede Sojakagen ved årsskiftet
1991/92.
Flere af bygningerne står dog stadig. Foruden Pressesiloen blev også
Gennemgangsbygningen (erhverv), Zeppelinerhallen (erhverv),
Wennbergsiloen (udlejningsboliger), Frøsiloen (ejerboliger – Gemini
Residence) og Islands Brygge 67 og 69 (huser bl.a. Sundhedsstyrelsen og
Lægemiddelstyrelsen) bevaret.
I dag er Islands Brygge – og ikke mindst Havnestad stadig et spændende
og pulserende område. Hvor ellers har man eget badeanlæg, stor havnepark,
er tæt på indre by og store, grønne områder?
Det var ikke mindst takket være Havneparken, Havnestaden og Havnebadet, at
Islands Brygge i 2003 fik Byplanprisen.
- Og planerne for området er langt fra udtømt. I de kommende år vil den
sydligste del af Islands Brygge syde af spændende byggeri med huse på pæle og
anlæggelse af ny lagune.
Disse bøger har tjent som inspirationskilde til baggrund og historie
om Pressesiloen.
De er glimrende materiale, hvis du vil vide mere om Islands Brygge:
”Bryggen – den glemte bydel”; Sussie Elmann Paddison
Udgivet af Islands Brygges Lokalhistoriske Forening og Arkiv i 1995.
”Islands Brygge – fra skepsis til succes”; Barbara Zalewski.
Udgivet af forlaget Nostra ApS i 2004.
Download også
pjecen om Havnestaden udgivet af Grundejerforeningen Havnestad i
2004.
|
|
|